Tævens første løbetid:
Op til den første løbetid oplever nogle hundeejere en ændring i hundens adfærd, det kan både være enkelte dage, men hos nogle er ændringen konstant til løbetiden er ovre igen, andre igen mærker man ingen adfærdsændringer ved.
Adfærdsændringen kan fx bestå i ændret lydighed, sprælsk adfærd, tristhed, rastløshed, bide ting i stykker, ændret ædelyst, større behov for menneskelig kontakt m.m. Hos nogle tæver vil den ændrede adfærd dukke op før hver løbetid, men hos de fleste er det primært forbundet med- / mest udtalt i tævens første løbetid.
De fysiske tegn før den første blødning, vil være tiltagende hævelse af Vulva, og evt. brystvorter. De sidste dage før blødningen indtræder vil slimhinden i Vulva ændre farve til mere rød, og der kan komme lidt gulbrun sekret fra åbningen som kan ses ved at duppe med et stykke køkkenrulle. Lugten fra slimhinden vil også ændre sig, og blive mere kraftig (for at tiltrække hanhundene). Hvis lugten derimod er mere sødlig end stærk, er det vigtigt at kontakte sin dyrlæge og få tjekket tæven for blærebetændelse, da en sødlig lugt altid bør vække mistanke om betændelse.
Når blødningen starter er tæven kommet i det man kalder “forbrunst”.
Forbrunsten varer ca. 9 dage, men der kan være forskel fra hund til hund (og race til race). I denne periode vil blodet som regel været mørkerødt, og blive lysere hen mod den egentlige brunst, der som regel indtræder på ca. 10. dagen.
Når tæven går ind i den egentlige brunst som varer i ca. 9 dage, vil blodet ændre farve og blive mere lyst/ gennemsigtigt og gulligt. Det er i denne periode at ægløsningen finder sted og hvor tæven vil lade sig parre af hanhunden. Nogle vil kalde det at tæven er “stå-moden”. Det præcise tidspunkt for tævens ægløsning vil kunne fastslåes af en dyrlæge ved blodprøve og/eller skedeskrab. Dette kan være et vigtigt redskab, hvis tæven fx skal insemineres eller hvis hanhunden bor langt væk.